Bliv ringet op af en medarbejder

- Udfyld formularen og vi ringer dig op hurtigst muligt

Ejerskifteforsikring


Se hele vores begrebsordbog

 

En ejerskifteforsikring kan dække skjulte fejl og mangler, som ikke er nævnt i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Huseftersynsordningen er en frivillig ordning men kan sikre, at sælger fritages for sælgeransvar.

Det er sælger, der skal sørge for, at der indhentes tilbud på en ejerskifteforsikring. Forudsætningen er, at sælger har fået udarbejdet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, og at disse ikke er udløbet.

Ejerskifteforsikringen dækker kun skader, der ikke er nævnt i rapporterne. Er der tale om en skade, som dækkes af andre forsikringer, fx husforsikringen, dækker ejerskifteforsikringen ikke.

En ejerskifteforsikring kan tegnes for enfamiliehuse, rækkehuse, ejerlejligheder, ideelle anparter og sommerhuse. Udgiften til den ejerskifteforsikring, som sælger tilbyder, deles mellem sælger og køber. Såfremt køber ønsker en anden og dyrere ejerskifteforsikring skal køber selv betale merudgiften.

 

Top